lørdag den 26. november 2011

Glædelig Thanksgiving!

Hej derhjemme!

Fire dages weekend, ikke dårligt. Thanksgiving (torsdag) bestod af at Brenton's gamle veninde besøgte (hun og hendes hund er her faktisk stadig) og så spiste vi ellers kalkun, kartoffelmos og andet godt til vi sprængtes. I går tog vi til et Desert Museum og så på en masse vilddyr fra ørkenen, inklusiv falke, ugler og stinkdyr.

Siden sidste blogindlæg er svømmesæsonen stoppet og jer er i stedet startet til fodbold (soccer, ikke den amerikanske slags). Kulturen her er en del anderledes end svømmekulturen, meget mere rå, blandt andet fordi der kun er drenge, men selvom jeg aldrig har været den store fodbolddreng er det stadig sjovt, og bare dejligt at få noget god motion hver eneste dag. Næsten ingen her er interesserede i fodbold, så det er også meget sjovt at spille en nichesport, i modsætning til basketball som også foregår lige nu. Det resulterer i en lidt tættere kultur tror jeg.

Sidste weekend var der winter formal som er en form for mini-prom (den store skoledans i foråret). I stedet for at drengene spørger pigerne ud er det omvendt her, og der en tradition for at invitationen sker på en original måde. Min date, Aniza, spurgte mig dagen efter Halloween ved at skære "FORMAL?" i et græskar, og som enhver ved så er der ingen mand der kan modstå et velskåret græskar. Så jeg købte skjorte, slips og fine bukser, og kombineret med min jakke og mit flotte, stadig næsten skaldede, hoved var jeg ret klar til formal. Selve dagen bestod i at vi tog til fin italiensk restaurant, videre til selve dansen hvor det bare var fuld tryk på dansegulvet i fire timer (meget få fester her fortsætter efter midnat, da det faktisk er ideen at os mindreårige skal være hjemme ved ti-tiden), og så rundede vi af med nat-morgenmad i et eller andet pandekagested. Ret sjovt det hele.

Jeg har også færdiggjort et projekt for min photo-klasse, hvor en del af det var at tage tolv billeder under et tema, og jeg valgte at tage 12 portrætter af folk og noget de kan lide fra min skole. Så her er de:

David - fra min photoklass. Kan lide sin cykel

Marcos - Fra min historie og matematikklasse. Kan lide skildpadder

Niels - fra mit svoemmehold. Kan lide frisbee (jeg spiller Ultimate Frisbee med ham og nogen andre drenge en gang i mellem)

Amelia - fra min psykologiklasse. Kan lide at goere ting ved sit haar.

Aniza - ogsaa fra min psykologiklasse. Kan lide at lave kunst. Min date! (hun saa heldigvis ikke saadan her ud til formal...)

Thomas - fra min engelskklasse. Kan lide sin PS3

Jeremiah - ogsaa fra min engelskklasse. Kan lide at jage (jeg blev noed til at tage det her billede med en vandpistol, da han ikke saa godt kunne tage sin riffel med i skole)

Eman - fra min matematikklasse. Kan lide matematik

Kayleigh - fra min historie og matematikklasse. Kan lide musik

Meredith - fra mit svoemmehold. Kan lide flodheste (hun har 50-60 stykker!)

Allan - fra min photoklasse og mit fodboldhold. Kan lide fodbold

Zack - fra mit svoemmehold. Kan lide sci-fi film (for de uindviede: lyssvaerd og kutte fra Star Wars, disc fra Tron)
De er alle dejlige amerikanere fra min skole, som alle sagde ja til at blive fotograferede af mig. Faa udvalgte (naermere bestemt min allernaermeste familie) i Danmark vil faa dem at se igen i en anden sammehaeng, i den naeste maaned eller saadan.

Her er der stadig masser af solskin, varmt midt paa dagen, og det var varmt nok til at vi kunne spise Thanksgiving mad udenfor. Og det er naesten december! Haaber alle er glade i Danmark, jeg savner jer.

Victor.