Homecoming og andet godt

Jeg har lige spist min anden leverpostejmad på rugbrød siden jeg kom her. En sjælden ting her på egnen, og det mindede mig om at jeg ikke har skrevet til danskerne i en god del tid! Jeg savner dit brød, far!

Ud over leverpostejmadder er der også andre højdepunkter. I går var der homecoming på min skole, som er den sidste fodboldkamp (amerikansk fodbold, ikke det der fjollede noget hvor man bruger fødderne hele tiden) i sæsonen der bliver spillet hjemme, og oven i kampen er der en dance (læs: fest). Kampen var okay at se på, jeg havde det generelt fint med nogen venner fra svømmeholdet og skolen generelt, jeg gik ned fra tilskuerpladserne med min ven Kurt for at købe sodavand, han foreslår at vi går over og ser på nogen militærbiler (Humvees) (han er militærfreak, han tager ROTC som er et militærfag, han kan køre de der Humvees, han har lige mistet en fætter i Afghanistan for en uge siden) der holder ved siden af der hvor de spiller fodbold, vi finder ud af at de er ved at køre rundt på banen med homecoming-kongerne og -dronningerne, vi spørger lidt for sjov om de har ekstra pladser inde i de her biler OG LIGE PLUDSELIG SIDDER JEG I EN HUMVEE SAMMEN MED HOMECOMINGFOLKENE, KØRENDE RUNDT PÅ BANEN!!! Det var klart denne måneds højdepunkt, og det retfærdiggjorde alt ved at tage til USA. Udover det så var selve festen lidt kedelig, måske fordi min standard for underholdning lige var blevet skubbet fem gange højere op.

Jeg havde efterårsferie for en uge siden. Den startede ud med at mor og far og brødre tog på campingtur til Aravaipa Canyon (jeg tror der er billeder på Facebook, må lige chekke efter), et fantastisk flot sted hvor vi gik i en flod det meste af tiden, og om aftenen legede vi Ninja, som nogen af jer kender. Jeg plejer at være den der introducere det til folk, men Nikolaj kendte det i forvejen! Jeg har fundet ud af at en stor del af den underholdning og kultur jeg kender hovedsageligt fra internettet og som jeg ser som sådan lidt undergrundsnørdet, ofte er ret stort og kendt herovre, der er næsten altid en eller anden der forstår referencer til de mest obskure ting.
Jeg troede det ville blive en ellers ret stille og rolig (læs: kedelig) efterårsferie udover svømmetræning og en tur til Bisbee og Tombstone (to små byer i Arizona, Bisbee hyggelig og lokal, Tombstone turistby) med Nikolaj og Brenton, så jeg fik arrangeret noget "hanging out" (teenagere her bruger det udtryk non-stop) med nogen venner fra skolen. Så snart jeg havde været til den første svømmetræning i ferien fandt jeg ud af at de havde lagt et større program, med vandreture (meget populært her, selv med teenagere. Naturen lægger ret meget op til det), middage, film og yoga. Oven i det kom så nogen sidste-minuts-planer fra Brenton og så var det ellers alt andet end en kedelig ferie.

Skolen bliver bedre og bedre med hver dag der går, jeg har efterhånden fået gode venner i alle de fag jeg har, jeg er begyndt at få genskabt mit ry som en af de bedste i klassen i et par fag ;D  og jeg er begyndt at overraske mig selv med hvor meget jeg føler mig hjemme i hverdagen, det er skønt. Nogen gange savner jeg Danmark rigtig meget, især mine fantastiske venner som jeg er lidt ked af ikke at opleve 1.g sammen med, jeg er ikke helt sikker på at de kan klare sig uden mig. Lige nu sidder jeg dog efter et dejligt varmt bad og en leverpostejmad, i skyggen udenfor i cirka 30 grader og alting virker ret dejligt og fejlfrit. På mirakuløs vis er der opstået en weekend helt uden lektier (lærene har ellers ikke noget imod at give lektier sidst på fredagen), og ikke nogen ambitiøse planer med familien, så jeg nyder bare afslappetheden. I aften tager jeg til opvarmet pool hvor de viser Despicable Me. Yay!

Håber at I alle har det lige så godt og husker at nyde Danmark! Det er nu et dejligt land, især når man ikke er der selv ;D. En ting jeg ikke savner så meget endnu er regnen, som jeg kan gætte mig til at der stadig er en gang imellem.
Kærlige hilsner
Victor.